Tax Trainee 2022

Studentermedhjælper – Tax Trainee, som brænder for international skatterådgivning

Er du vores næste studentermedhjælper/Tax Trainee?

Hos United Tax Network – Denmark (UTN) søger vi en studentermedhjælper til at indgå i vores passionerede Delivery Team.

Vi tilbyder et særdeles behageligt arbejdsmiljø med gode muligheder for sparring, god stemning og 9 hjælpsomme kollegaer. Du kommer til at arbejde i en solid virksomhed, der samtidig er på en vækstrejse med spændende services og dygtige kollegaer. Vi har stort fokus på medarbejdertrivsel, udvikling og humor.

Vi søger dig, som ønsker at arbejde dedikeret for at hjælpe vores kunder med spørgsmål indenfor skat, social sikring, compliance og payroll, når arbejde udføres på tværs af landegrænser. En naturlig del af ansættelsen kommer til at sætte din udvikling i centrum, hvor du skal forvente at blive udfordret på den gode måde, da du kommer til at arbejde med problemstillinger i nogle af Danmarks og verdens største virksomheder.

Den ideelle kandidat…

Vi opfordrer naturligvis alle uanset baggrund, køn, alder, race, overbevisninger mv. til at søge, hvor vi dog leder efter kandidater med følgende kompetencer:

…har ikke nødvendigvis relevant erfaring, men har masser af gå-på-mod og potentiale til, med den rette oplæring, at blive en succesfuld rådgiver

…er interesseret i skatteret – særligt international skatteret

…finder glæde ved at analysere komplekse, juridiske udfordringer

…har en positiv tilgang til kundekontakt og team-work

…får energi af nye udfordringer og ny viden

…er engageret og kan afslutte en opgave

…har et naturligt talent for at rådgive kunder og er servicemindet

…taler og skriver dansk og engelsk på business niveau

…er komfortabel med og har en naturlig nysgerrighed for IT, herunder MS-suiten (Word, Outlook, Excel)

…har en vis økonomisk interesse (kan se sammenhængen mellem jura og økonomi)

…har gerne en bachelorgrad i enten jura eller erhvervsjura (eller er tæt på)

  

Dine opgaver og ansvar

Du vil indgå som et reelt medlem i vores Team Delivery og dit engagement er eneste begrænsning for opgaver, ansvar og udvikling. Det er dog vigtigt for os at understrege, at du først og fremmest er studerende, hvorfor dette altid prioriteres først!

Du vil særligt blive beskæftiget med:

  • Juridisk fagligt arbejde med kundecases
  • Udsøgning af juridisk baggrundsmateriale
  • Udarbejde juridiske analyser
  • Assistere på projekter med en lang række opgaver indenfor compliance
  • Assistere med juridiske opdateringer
  • I din dagligdag vil du blive en del af hel Team Delivery, som består af 5 kollegaer
  • Antal timer per uge: 10-15

 

Vi tilbyder dig:

…et rigtig godt arbejdsmiljø med en humoristisk tone med stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling

…udfordrende opgaver, hvor kunden er i fokus

…dygtige og engagerede kolleger, som er klar på at hjælpe og samarbejde

…oplæring og vejledning – fagligt og personligt

…gode vilkår

…sociale arrangementer, hvor du selv kan gøre en indflydelse

…ergonomisk kontormiljø (f. eks. kontorcykler, ståmåtter osv.)

Vores virksomhed:

  • Vi er på en spændende vækstrejse (Gazelle 2021) imod at gøre det nemmere for myndigheder, virksomheder og individer at forstå hinanden bedre gennem en specialiseret forståelse af juraen
  • Vi er stolte af vores arbejde og sætter en ære i at blive endnu bedre, både som team og som individ, hvilket gør, at vores stab af kvalificerede kollegaer er vores betydeligste aktiv
  • Ved siden af høje faglige kompetencer, er et ordentlig menneskeligt værdisæt et must hos UTN.
  • Vi har stor fokus på den enkeltes og Teamets trivsel, og der bliver gjort rigtig meget, så kollegaerne bliver motiveret, hørt og føler sig godt behandlet
  • Vi arbejder desuden dedikeret med optimering af arbejdsprocesser via anvendelse af IT

 

Arbejdspladsens adresse:

United Tax Network ApS
Hobrovej 42C, 3. Sal
9000 Aalborg

Udsigt fra kontoret

Tiltrædelsesdato og antal timer:

Du vil starte snarest muligt til 10-15 timer om ugen

Ansøgningsfrist – hurtigst muligt dog senest 6. februar 2022

Vi ansætter løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgning

Du søger ved at klikke her.

Hav følgende klar:

  • CV (.pdf) eller link til LinkedIN
  • Motivation for ansøgning (.pdf eller beskrivelse)
  • Udskrift af karakterer

Interesseret i at høre mere?

Hvis du er interesseret i at høre mere, så er du velkommen til at kontakte Magnus Vagtborg på tlf. +45 98160505 eller via mv@unitedtaxnetwork.dk. Du kan også se mere på www.unitedtaxnetwork.dk

GDPR

Ved ansøgning af denne stilling accepterer du også, at vi opbevarer dine informationer indtil 31. marts 2022. Samtykket kan trækkes tilbage ved henvendelse til Magnus Vagtborg på mv@unitedtaxnetwork.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

United Tax Network – Denmark

United Tax Network - Denmark is now Crossbord

The world is changing and so are we.

Our services are not limited to international tax, so we have changed our name to Crossbord, which better reflects all of how we can help you: 

We are your partner in all your global mobility situations where you cross the border in or out of Denmark.